Projektleder
hos NorviGroup Denmark A/S
(2020.01 – 2022.11)
International produktionsvirksomhed med B2B salg via forhandlere i ind- og udland.
+60 medarbejdere og en omsætning på et trecifret millionbeløb.
Opgaver
Procesoptimering og systematisering af produktdata med henblik på anvendelse i såvel trykte brochurer som på website.
Digitalisering af kataloger samt implementering af brugervenlige websites og -shops på baggrund af analyser og brugerundersøgelser.
Planlægning og eksekvering af kampagne for re-branding af to nye varemærker til B2C segmentet. Annoncering på tværs af medier bl.a. radio-og TV-spot samt hype på de sociale medier.
Udvikling af VIP-kundeklub vha. konkurrencer og andre aktiviteter på SoME platforme.
Resultater
—
Procesoptimering og systematisering
Trods min sprudlende kreativitet bruger jeg gerne lidt tid på at systematisere og optimere tilbagevendende processer i hverdagen. På den måde får jeg et bedre overblik og samtidig frigiver det tid til fordybelse i de krævende kreative opgaver. Det betyder også at jeg arbejder utroligt effektivt og undgår at spilde tiden.
Jeg anvender bl.a. Adobe Indesign, Cacidi Catalogue Extreme og andre effektive plugins til automatisk – eller datadrevet – produktion af brochurer, kataloger og prislister.
Brugervenlig webshop
Jeg tager altid udgangspunkt i kundens eller brugerens behov når jeg designer nye webshops – det skal være let at navigere rundt og finde de produkter som hun eller han har brug for – uanset skærmstørrelse og hastighed på nettet. Det kræver at man sætter sig grundigt ind i hvilke ord og søgetermer som målgruppen anvender.
Det er ikke kun SEO og Google du bør fokusere på – da du risikerer at dine besøgend ikke konverterer og bliver til købende kunder.
Loyalitetsprogrammer
Loyale kunder er de bedste – og de er værd at bruge både tid og energi på at skaffe. Ved at implementere loyalitetsprogrammer kan du skabe fans og ambassadører for din virksomhed. De er med til at skabe dit brand og deres anbefaling til kolleger og bekendte i branchen er meget mere værd end dine annoncer og reklamer.
Sørg for at give dine kunder en god oplevelse og kan du tilbyde dem noget gratis viden, er du godt på vej til skabe en loyal kunde.
Forhandlershop
Jeg har stor erfaring med forskellige CMS systemer og brugerstyring, hvilket jeg har anvendt til at lave specielle områder på webshops der er forbeholdt godkendte brugere og forhandlere. I praksis kan det anvendes til f.eks. at prisdifferentiere salg eller til download af markedsføringsmaterialer eller træningsvideoer.
Kampagneplan
Planlægning af kampagner og salgsfremmende aktiviteter i form af messer, kurser eller leverandørbesøg. Dette er noget jeg har arbejdet intensivt med i mange år, og skabt nye koncepter og hype omkring disse. Arbejdet er foregået i samarbejde med salg- og marketingafdelingen og løst inden for et aftalt budget.
Derudover er jeg vant til at arbejde hands-on med eksekvering og afvikling af selve kampagnerne.
B2B og B2C segmenterne
Selvom det primært er B2B segmentet der er fokus på, er der alligevel en del af projekterne der skal løses som B2C opgaver, da materialerne udvikles til videredistribution blandt slutbrugere af produkterne.
Derudover er det også vigtigt at brande egne varemærker, og på den måde skabe en naturlig forespørgsel ude i butikkerne.
Messer
Messe aktiviteter er vigtige for din virksomhed hvis ikke du har en butik hvor du dagligt er i kontakt med dine kunder. Feedback fra kunder og forbrugere af dine produkter er din eneste mulighed for at forbedre dine varer eller dine serviceydelser. Rammerne skal være i orden og helt i tråd med resten af din markedsføring – men du skal også være lydhør overfor hvad de besøgende ønsker at få ud et besøg på din stand.
Mange begår den fejl at de fokuserer for meget på det de gerne vil fortælle – istedet for det kunden gerne vil høre!
Radio- og TV-spot
Når du gerne vil nå ud til mange på én gang kan både radio- og TV-spot være en rigtig god platform. Der er ingen tvivl om at en TV reklame vil resultere i en øget kendskab til din butik eller dit produkt. Det store spørgsmål er bare om det er en rentabel investering – altså hvad får du igen pr. investeret krone?
Dog har de nye muligheder med Addressable TV spots, gjort det meget lettere at komme igang med en målrettet TV kampagne, indenfor et overskueligt budget.